mandag den 12. december 2011

Fudge - tre slags

Som tidligere skrevet, havde jeg to opskrifter fra www.klidmoster.dk
Den anden er FUDGE!

Jeg har aldrig prøvet at lave den e slik før.
Yderligere vil jeg komme med en advarsel:
Dette er lækkert, rygende usundt og vanedanende. Hvis man går efter den sunde livsstil - så UNDGÅ denne opskrift

Så skulle alt være på plads. Jeg kan jo heller ikke tåle denne opskrift, men dwt betyder jo ikke, at manden og ungerne skal snydes

Ingredienser:
2 1/2 dl fløde
2 dl letmælk
2 spsk glukosesirup
600 g sukker (!)
Vaniliestang

Til julesmagen:
14 kapsler kardemomme
14 neliker
70 g hvid chokolade overtræksknapper

Lakrids:
Tre chili lakrids Johan Bülow
Fem salt lakrids Johan Bülow
1/2 tsk lakridsrodspulver

Choko:
150 g mørkt chokolade

Sådan gør du:
Tungen lige i munden og en god portion tålmodighed!

Fløden og mælken sættes i kog. Tag det af blusset med det samme. Vaniliestsangen flækkes og lægges i. Hvis der skal yderligere krydderieri, knuses disse let og puttes i. Mælk mv skal nu stå og trække i 20 minutter.
Herefter sigtes alle krydderier og urenheder fra.

Mælke-fløden sættes over og koge igen. Denne gang med al sukker og glukosesirup. Rør grundigt. Når sukkeret er opløst, skrues ned for blusset. Det skal KUN lige koge. Bliver det for varmt, kan det koge over.

Nu skal det koge cirka 20 minutter. Det er vigtigt IKKE at gå fra det.
Hav et glas med iskoldt vand ved siden af. Massen skal blive lidt tykkere, næsten som sirup.
Kan man tage en teske fuld og hælde det i det kolde vand, hvorefter det skal kunne trilles til en blød kugle. Ja så er det færdigt.

Hæld massen op i en røreskål. Pisk på fuld knald i nogle minutter. Tilsæt chokoladen langsomt. Pisk igen. Den er færdig når den er pæn blank og minder om flødeskum (dog ikke lige så luftig)

Massen hældes i en silikone rugbrødsform og stilles i køleskabet nogle timer. Den kan så tages ud og skæres i små bider.

Temperaturen er alt afgørende. Lidt ærgerlig over ikke at have mit bolche termometer længere.
Det kan ses på hvordan de forskellige fudges er blevet.
Julefudge blev ok blød og lækker. De andre har været varmere, da jeg mente de blev færdige. De er blevet en del mere faste. Ikke noget dårligt - overhovedet - men det er mere vanskeligt at skære i pæne stykker, da de smuldrer lidt.
De færdige fudges - serveret med et godt glas latte

Her serveret med en dejlig Latte.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..