lørdag den 17. marts 2012

Mor Serups hjemmelavet leverpostej

Min mor har altid lavet den mest fantastiske leverpostej. De seneste år har hun lavet en fedtfattig en af slagsen - det er den bestemt ikke blevet mindre ringe af.

Ingredienserne:
500 g lever (brugte kalv)
300 g hakket kød (brugte 7% oksekød)
3 æg
2 fintrevet løg
4 spsk mel (brugte fuldkornshvedemel)
7 dl skummetmælk
3 tsk salt
1 tsk peber
1/4 tsk allehånde
1 knivspids nelliker
1 knivspids muskat

Put kødet, krydderierne, løg og æg i en foodprocessor og blend.
Tilsæt mel og mælk - blend videre.

Ingredienserne blendes
Farsen (som er flydende) hældes i forme.


Den færdige fars - kan lige noget som ikke er SÅ lækkert, men tab ikke modet
Jeg brugte tre alu forme (på størrelse med en stor købe-leverpostej). Sæt formene i en dyb bradepande, hæld en halv liter vand i bradepanden. Bag dem i en time ved 160 grader. Sluk ovnen og lad postejerne stå og køle af i 15 minutter, tag dem ud og lad dem køle helt af.
Farsen hældes i alu forme

Man kan sagtens bage dem med lidt bacon ovenpå - men det behøves ikke. De bliver gode saftige uden.

  
Færdig bagte leverpostej
Jeg har lagt to på frost, så er de lige til at tø op. Hvis man ikke kan spise så stor en portion leverpostej i løbet af et par dage, vil jeg foreslå, at man bager i mindre forme. Leverpostejen kan holde sig i køleskabet i et par dage. 

1 kommentar:

  1. Tak for opskriften. Dejligt med en leverpostej uden spæk! Men da jeg bagte mine kom der meget væde ud af dem! På billedet af dine færdigbagte postejer synes jeg ikke det ser ud til at være tilfældet for dig.

    SvarSlet

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..