tirsdag den 31. juli 2012

Citrusmarmelade med chili

Mine chiliplanter drukner snart i modne frugter. De er ret heftige (er ikke klar over sorten), så det er ikke lige noget man bruger hver dag i maden. Derfor er jeg på udkig og inspiration for opskrifter med chili.
Jeg kom i tanke om, at jeg tidligere har smagt orangemarmelade med chili - det var faktisk ikke så dårligt endda.


Derfor besluttede jeg mig for, at dette skulle da forsøges.

Ingredienser:
5 appelsiner
2 citroner
1 chili
1 l vand
1 dl rørsukker
vaniliestang
geleringspulver (købt i supermarkedet)
atamon

Frugkødet bruges af citrusfrugterne og lidt af skallen.

Brug kun frugtkødet, det hvide kan gøre marmeladen bitter

Lidt af skallen og chili koges med
De puttes i en gryde med vand, vanilie og sukker. Koges i cirka 20 minutter (mindre kan muligvis også gøre det). Geleringspulveret tilsættes (se på embalagen hvor meget der skal bruges) og der koges på ny i få minutter.
Rengør det glas der skal bruges og skyld med atamon.
Hæld cirka 1 tsk atamon i væsken og fyld det hele på glasset. Luk det til - afkøl - nyd :-)

Marmeladen har en fin eftersmag af chilien, ikke for meget - men den bider dog lidt. Utroligt lækkert på et stykke nybagt rugbrød.

Bananmuffins

Hvad gør man, når man er lækkersulten? Man går da i køkkenet, åbner alle skabe og tager de ingredienser ud, som man nu en gang kan tåle - roder lidt og vupti (!) en bananmuffin har set dagens lys.


Bananmuffins med blåbær

Ja, ja tænker du nok. Hvad specielt er der ved bananmuffins? Jo...den er uden sukker og fedt! Kan det blive bedre?

Ingredienser:
2 bananer
4 æg
kakaopulver
mel
bagepulver
1 dl mælk
evt. bær, chokolade eller hvad man ønsker som 'fyld'

Æggehviderne piskes stive i en skål. I en anden skål piskes æggeblommer, moste bananer (brug en gaffel), lidt kakaopulver, 1 spsk bagepulver, mælk sammen. Der tilsættes til sidstnævnte mel til det bliver en god tykflydende kagedej.
Æggehviderne vendes forsigtigt i dejen.

Læg 1 spsk dej i en muffinform, put bær eller andet fyld i - slut af med 1 spsk dej ovenover igen.
Gentag til du har pladen fuld.

Fyld halvt med dej, læg bær og evt chokolade i, fyld dej på igen

Muffins bages ved 180 grader til de er færdige. Dette tager alt lige fra 15 til 30 minutter alt efter hvilken ovn du har. Brug næsen, der dufter af pandekager når de er færdige.

Vi har prøvet tre varianter af fyld:
Blåbær
Blåbær og mørk chokolade
Mørk chokolade (til ældste søn der ikke kan lide bær)

Alle tre varianter blev lige gode. Luftige, søde og lækre. De kan holde sig i et par dage i køleskabet - hvis man altså kan holde fingrene fra dem.

Det skal naturligvis nævnes, at hvis man lægger chokolade i kagerne, er de ikke længere sunde! Men det siger jo sig selv.


Svampet, luftig, sød og lækker
Jeg er overbevist om, at der er flere end os (og de gæster vi har haft som forsøgskaniner) kommer til at elske denne dessert. Forsøg gerne med andre bær :)

mandag den 30. juli 2012

Ristet rugbrødsboller

Denne opskrift er inspireret af et franskbrød med ristet brød i. Man kan købe det hos bageren ved Åen i Aarhus - kan desværre ikke huske navnet på bageren, men det et et fantastisk brød de laver.


Ingredienser:
Ristet rugbrød
Honning
Tørgær
Pilsner eller andet øl
Vand
Emmermel, durummel eller andet godt mel
Salt

Rist rugbrødet ved at smide det i ovnen til det er knastørt. Pas på der ikke bliver sort. Lad det køle af og brug en skarp kniv til at skære det i små bider/stykker. Jo mindre des bedre.

Rist rygbrødet i ovnen
Kom øl, lidt lunken vand (1 dl til en øl) og tørgær i en skål. Kom honning (1 spsk) og salt (et drys) i sammen med melet. Rør sammen. Det skal ligne en god våd dej - dog ikke flydende. Tykkere end risengrød.
Hæld rugbrødet i og rør forsigtigt rundt.


Hak det ristede rugbrød og kom det i den færdige dej

Stil dejen til hævning i køleskabet natten over.
Tag dejen ud på køkkenbordet og lad det efterhæve nogle timer lunt.

Tænd ovnen på 180 - 200 grader varmluft.
Tag to spsk og lav nogle toppe dej på en plade.
Bag bollerne i ovnen til de er færdige. Man kan tjekke dem ved at se om de løsner sig af sig selv på bagepapiret. Hvis de gør det, er de færdige.

Dejen sættes med to spiseskeer - det er en meget våd dej
Resultatet er et spændende brød med masser af smag. En god skorpe og god krumme.
Rugbrødet giver en god smag til bollerne.

Færdige boller
Man kan eksperimentere med denne opskrift. Har tidligere lavet øllebrød af øl og rugbrød inden jeg lavede dejen færdig. Dette blev også godt.
Jeg gik efter nogle knasende rugbrødskrummer i bollerne. Dette fik jeg ikke. Måske kunne man tilsætte det ristede rugbrød, når dejen er færdig hævet. Man kunne prøve i hvert fald.

fredag den 27. juli 2012

Sommerklassikser - blomkål med æg og rejer

Ingen sommer uden svigerfamiliens sommerblomkål.
Efter som jeg er opvokset i en familie med et køkken der spændte langt ud i de forskellige egne af kontinenterne, er det ikke mange retter min svigerfamiliens kan lære fra sig. Dog er denne blomkålsret en af de få. Som jeg nu engang er, er der naturligvis blevet lavet lidt 'Serup' over retten, så den falder helt i mine smagsløg

Drengene er ikke vilde med rejer - derfor blev disse serveret i en skål

Ingredienser:
Frisk helt blomkål
Tomater (helst egen høst)
Slikærter (helst egen høst)
Æg
Rejer

Dressing:
Skyr
Chili
Dild
Salt og peber

Kog æg og blomkål hvet for sig
Anret det kogte og let afkølede blomkål på et fad. Æg og tomater deles i kvarte og lægges rundt om blomkålen.
Slikærter snittes fint på tværs og drysses over retten. Dressingen blandes og serveres ved siden af, ligesom rejerne serveres i en skål ved siden af

tirsdag den 17. juli 2012

Bønnesalat med hvidløgsdressing

Ingredienser:
Røde bønner
Gulerødder
Rødløg
Spidskål

Dressing:
Hvidløg
Skyr
Skummetmælk
Salt
Peber

Snittes fint
Bønnerne tilberedes som angivet på posen - kog dog med rigeligt salt og peber, det giver en gid smag.
Gulerødder, rødløg og spidskål snittes fint og blandes med de kogte, afkølede bønner.

Bønnerne blandes i

Dressingen blandes og smages til. Hældes over salaten. Lad det stå og trække i en halv time.

Dressingen (skal være tyndtflydende) blandes med salaten

Creme brûlée fedtreduceret

Vi har lånt en brænder af mine forældre. Vi fik nemlig en helt fantastisk dessert ved den forrige madklub-aften.

Færdige creme brûlèe - en med honning og en med rørsukker

Der blev serveret honning creme brûlée!

Dette ville jeg efterprøve - i en lidt sundere version.


Ingredienser:
2 mildas fløde (4%)
Skummetmælk
Vaniliestang
Stjerneanis
Lime
2 æg
Lidt rørsukker
Lidt honning (citron - honning)

Fløden hældes i en gryde. Der hældes skummetmælk i den ene flødekarton - hældes også i gryden. Vanilje, lime og stjerneanis puttes i gryden. Sættes til svag kogning - når det koger ganske lidt, tages gryden af varmen

Sigt cremen for alle smagsgiverne

2 æg piskes sammen. Når flødeblandingen er afkølet lidt, piskes æggene i. Sigt blandingen.

Tænd ovnen på 180 grader varmluft.

Sæt formene i en pande og fyld denne med vand
- der skal fyldes til cirka halvt op på siden af formene

Lav er vandbad til de ildfaste skåle. Hæld væsken i skålene og vag den i cirka 20 minutter. Pas på de ikke får for meget. De skal stadig blævre.

Køl af og sæt på køl. De bliver bedst når de er iskolde.

Færdig bagt - stadig blævrende - meget vigtigt. Sæt på køl

Lige inden desserten skal serveres, drysses med rørsukker og brændes forsigtigt.
Vi lavede en ekstra variant med citron honning. Denne var god, men kunne dog ikke måle sig med den 'rigtige'

Version med rørsukker - husk at være forsigtig med brænderen!
Version med honning - det tager en del tid at få honningen til at karamellisere.

Er man ikke gode venner med sikker, så nyd desserten uden karamel - sørg for at cremen er iskold