mandag den 1. april 2013

Lasagne - Spice

Fik kreeret en lasagne her i påsken, der tog kegler.
Kødsovsen fik lov til at stå og simre nogle timer - det gjorde udslaget, uden tvivl.

Ingredienser:
Hakket oksekød
Løg - hakket fint
Hvidløg - hakket fint
Chorizo
Gulerødder - revet fint
Pastinakker- revet fint
Skorpe af prima Donna
Flåede tomater - blendet
Tomat puré
Sjat rødvin
Lidt vand

Lasagne plader
Mornay sovs - gerne den fedt reducerede
Revet ost

Løg og hvid svitses. Gulerødder og pastinakker tilsættes og svitses med. Kødet brunes og vinen tilsættes.
De resterende ingredienser tilsættes og kødsovsen simre tre til fire under låg ved svag varme.
Når den er færdig, tages chorizo og prima Donna op, lasagnen lægges sammen skiftevis med Mornay sovs, kødsovsen og lasagneplader.
Drys revet ost på toppen - bag ved 190 grader.



Server med lidt salat - velbekomme.

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul i blogland

Kære læsere :-)

Jeg ønsker jer alle sammen en rigtig dejlig jul. Håber at I alle oplever glæde, omsorg og kærlighed fra jeres nærmeste i dag - og naturligvis nyde julens gode retter.

I ønskes alle en rigtig dejlig jul


Igen i år står julemaden her i huset på gåsesteg - succesen gentages ...denne gang bliver det dog ekstra langtidsstegt - gåsen er sat ind på 125 grader og ser frem til at overøse den med stegeskyen hvert tyvende minut de næste fem timer (det er en lille gås på fire kg i år).
Ligeledes er sovsen sat i kog og skal stå og 'smovse' det meste af dagen.

Vi startede naturligvis allerede i går med at sætte sveskerne i blød ... kender I mig ret, har I nok allerede gættet i hvad :-) ... PORTVIN!!

Gåsen renset og klar til 'fodring'

Opskrift og tonsvis af billeder kommer i løbet af juledagene

Kram og juletanker
Signe


lørdag den 29. september 2012

Deller i lange baner

Kryber frem fra sommerens skjul og hilser pænt på læserne - så er bloggen oppe og kører igen efter en sensommer uden al for meget aktivitet.

I aftes havde vi madklubben på besøg igen. Jeg var - for at sige det mildt - ude af træning, da det efterhånden er nogle måneder siden, at vi sidst havde en hel aften sammen her på martriklen.
Gode råd var dyre da inspirationen stejlede - råb om hjælp blev hørt og der kom stribevis af forslag ind - de vil alle blive brugt ved senere lejlighed - tak for input alle sammen - både her, mobilt og på FB :)

Hvad blev menuen så? Ja aftenens vinder blev ikke den store 'score-middag', som jeg havde håbet. Yngste medlem af Serup Kjær familien nedlagde veto og pegede på deller i lange baner... med SÅDAN en bestemt ung herre i huset, er der ikke noget at gøre - deller det blev.

Deller med ovnkartofler og lyn-salat

Jeg valgte at lave to slags deller - en neutral med de sædvanlige ingredienser samt en med lidt spark i..

Krydrede deller:
Hakket oksekød
løg - fint revet
æg
rasp
soltørrede tomater - fint hakket
feta -  smuldret
peber
salt (meget lidt)
five spice

Alle ingredienserne æltes godt sammen - der formes små delle på en bradepande. Dellerne bages ved 200 grader i et kvarter til tyve minutter

To slags deller

Tilbehøret blev ovnstegte kartofler, pasta (til børnene) og en lyn-salat

Lyn-salat med sojabønner, salat, agurk, peberfrugt og feta
Desserten gik i øvrigt rent ind - ekstremt simpelt og meget delikat. Lavede en fragilité kage med choko/kaffe-skum. Børn (også Lucas på knap 2 år) og voksne guffede den i sig - kan varmt anbefales.

Fragilité

Jeg ønskede at lave en dessert, ikke for svær - ikke for sød - ikke for tung... fragilité blev valget.
Opskriften på bunden er hentet fra Himmelske kager.

Et par syrlige jordbær ville gøre smagsoplevelsen endnu bedre


Ingredienser - bund:
125 g mandler
4 æggehvider
200 g rørsukker

Æggehviderne (past.) piskes stive - sukkeret hældes i og der piskes videre til det minder om en god marengsdej.
Mandlerne hakkes i til mel (har en gammel kaffekværn der bruges til dette) - mandel mel blandet meget forsigtigt i æggehviderne.

Dejen smøres/hældes ud på en bageplade og bages i cirka en halv time ved 150 grader.
Kagen køles af mens fyld/pynten laves..

Færdig bund - pas på den ikke får for meget
den skal stadig være lidt sej i midten

Ingredienser - fyld/pynt:
Piskefløde
hakket mørkt chokolade
stærkt kaffe

Fløden pises til flødeskum med den stærke kaffe - chokoladen blandes i - smag eventuelt til med lidt sukker
Flødeskummet smøres ud på bunden og serveres straks.



Kaffen gjorde, at kagen ikke blev for sød - bunden var sød, sprød, sej og luftig - mmmmm god og nem dessert

søndag den 5. august 2012

Fyldte kyllingbryster

Vi er herhjemme blevet bidt af en gal hane - eller rettere af en fyldt kylling.
Ret enkelt mad, kan absolut ikke forstå, hvorfor vi ikke er kommet på den noget før.

Serveret med ris, sovs og salat

Ingredienser:
Kyllingbryster
diverse grøntsager (har brugt bønner, gulerødder, peberfrugt, forårsløg mv.)
Evt. ost
Mager bacon eller røget skinke

Læg grøntsagerne ned i lommen

Skær brysterne op så der dannes en 'lomme'. Placer alle grøntsagerne og eventuelt noget ost - vikl bacon/skinke omkring og bag i ovnen til det er færdigt.

Vikl bacon omkring

Endelig en saftig kylling med masser af smag. Man kan eventuelt krydr kyllingen inden den bliver 'fyldt'.


Serveret med grønne pandekager