søndag den 5. august 2012

Fyldte kyllingbryster

Vi er herhjemme blevet bidt af en gal hane - eller rettere af en fyldt kylling.
Ret enkelt mad, kan absolut ikke forstå, hvorfor vi ikke er kommet på den noget før.

Serveret med ris, sovs og salat

Ingredienser:
Kyllingbryster
diverse grøntsager (har brugt bønner, gulerødder, peberfrugt, forårsløg mv.)
Evt. ost
Mager bacon eller røget skinke

Læg grøntsagerne ned i lommen

Skær brysterne op så der dannes en 'lomme'. Placer alle grøntsagerne og eventuelt noget ost - vikl bacon/skinke omkring og bag i ovnen til det er færdigt.

Vikl bacon omkring

Endelig en saftig kylling med masser af smag. Man kan eventuelt krydr kyllingen inden den bliver 'fyldt'.


Serveret med grønne pandekager

Spinatpandekager - HELT grønne

Vejret er perfekt - ferien synger på sidste vers - 'vi' høster medaljer ved OL - kan det blive bedre?
Specielt det sidste - selv rev jeg halvdelen af mit hår ud af hovedbunden ved samtlige ro-finaler. Hold da fast det var spændende!

Som man siger: nu til noget HELT andet!
Jeg fik et fif omkring at blende spinat i pandekagedejen. Ja, det var så tilpas underligt, at det måtte da prøves.


Resultatet blev udmærket. Drengene spiste dem med største fornøjelse - pønser allerede på, hvad der ellers kan puttes i. Det jo en genial måde at 'snyde' vitaminer mv. ind i nogle fantastiske dejlige unger - der dog er lidt kræsne.

Ingredienser:
Spinat (brugte frisk babyspinat)
Persille (frost)
Æg
Grahamsmel
Mælk
Salt

Spinat, persille og æg blendes til der ikke er trevler eller klumper i. Mel, mælk og salt (lidt) æltes i til det har den rette konsistens. 
Steg på en slip-let pande (og undgå unødig fedtstof)



Jeg serverede de grønne pandekager med fyldte kyllingbryster - uhmmm god aftensmad. Drengene ønskede at få resterne med på madpakke i morgen (ferien er jo slut), den ældste får pandekagen rullet med lidt æg og skinke - det skal nok blive en succes :)

Forsat god aften til jer alle sammen :)