mandag den 27. februar 2012

Hurtig alternativ sund morgenmad

Jeg faldt nærmest over denne morgenmadsopskrift, som lige så godt kan bruges til mellemmåltid eller dessert.

Jeg lavede lidt om på den, så den passede til, hvad jeg havde i mine skabe.

Ingredienser:
2 æg
1 banan
4 spsk skummetmælkspulver
1 håndfuld havre/ruggryn
Vaniliepulver
Topping: frosne blåbær, appelsin og skyr

Alle ingredienser blandes til en god 'klatkage-dej'.
Steges som klatkager/blinis på en varm pande
Steges på en varm pande i blinis størrelse.

Jeg havde glemt at tø nogle blåbær op. Da jeg havde stegt protein pandekagerne, svitsede jeg blåbær på den varme pande sammen med lidt kanel. Det blev rigtig lækkert.

Server pandekagerne med lidt skyr og den frugt, som du nu kan lide.
Serveret med lynstegte blåbær med kanel

Jeg lavede en dobbelt portion, det gav 14 små pandekager. Alle blev spist med største fornøjelse.

Serveret med friskskåret appelsin
Naturligvis er det ikke hver morgen, at jeg vil stege sådan en gang morgenmad. Men hånden på hjertet - det var ikke besværligt. De blev stegt, mens jeg lavede madpakker.

søndag den 26. februar 2012

Sara's tøm-køleskabet-og-fiske-tærte

Endnu en fantastisk kollega har inspireret mig.
Denne gang med en tærte.
Jeg har dog altid haft stor succes med, at lave en alt-godt-fra-køleskabet. Men, men - denne overgår hvad jeg tidligere havde turdet.
Alt godt fra køleskabet
Sara opfordrede mig til at bruge fisk. Hmm dette har jeg ALDRIG prøvet før i tærte.
Yderligere kom Sara med fif omkring dejen - brug af havregryn. Ja, man skal jo prøve noget nyt.

Ingredienser:
Tærtedej:
en spsk olie (brugte peanut olie)
2 dl skummetmælk
havregryn
grahamsmel
hvedemel
salt

Alle ingredienser blandes sammen, og beklædes en tærteform


Fyld til tærten:
alt hvad køleskabet indeholder, cirka da ;-)
Jeg brugte følgende:
Champignon
Frisk chili
Broccoli
Forårsløg
Torsk filet (frosne)
oliven med jalapeños
oliven med mandler

Æggemasen hældes over, kanterne bøjes indover - bages i cirka 20 minutter
Alle ingredienser til fyldet bliver snittet i den størrelse, som man ønsker. De hældes ned i tærteformen.

Æggemasse:
Æg
Skummetmælk
salt og peber

Æggemassen piskes sammen og hældes over fyldet

Et stykke tærte. Spis gerne sammen med lidt friskkogte kartofler eller lign.
Tærten bages ved 200 grader i 20 til 30 minutter. Hold øje med den, den skal være fast men ikke for mørk.




Vent med at skære af tærten. Hvis den er lidt kølig, holder den bedre 'formen'

Dressing: fennikel med chili

Man behøver ikke altid have sovs. Prøv at tænke ud af boksen. Dressinger kan have mange flere nuancer end sovs - efter min mening.

Ingredienser:
Yoghurt med lavt fedt indhold
Stødt fennikel frø
Sød chili
Balsamico eddike
Salt og peber
Alle ingredienserne røres sammen.

Alle ingredienser blandes sammen og snages til. Lad det gerne stå og trække lidt tid på køl.

Dressingen serveret til kartofler, gulerødder og broccoli
Kan serveres til bland andet friskkogte grøntsager.

York Shire pudding

Jeg har ofte undret mig over dette tilbehør.
I aftes gik jeg så i krig med retten.
Det blev en succes - efterprøvede den her til formiddag, denne gang til UG
Færdig bagte puddings

Jeg vil dog anbefale at det serveres som dessert, det er jo bare en opbagt pandekage!

Ingredienser:
3 æg
2 dl skummetmælk
Lidt salt
Vanilie (hvis de skal være søde)
Skummetmælkspulver (kan undlades - giver dog ekstra protein)
Hvedemel

Alle ingredienserne røres sammen. Melet tilsættes til sidst - jeg kan ikke give specifik mål på mel, der skal bruges så meget, at dejen bliver en pandekagedej.

Smør muffinsformen og hæld dej en trediedel op i hver form.
Bag ved 200 grader i 15-20 minutter. Hold øje med dem. Du må ikke åbne for ovnen de første 15 minutter - de vil da falde sammen.

Da jeg lavede dem i aftes, blev de lidt lysere end i dag. Smagte fint alligevel. Underholdningsværdien i at bage disse puddings er stor. Det overgik fjernsynet. De hæver så hurtigt, at man kan følge med.

Dem vi lavede i aftes, dryssede vi med flormelis. De blev spist til dessert.

Drysset med flormelis. Nem og lækker dessert
Her til formiddag bagte vi nogle til brunch. Yngste mand fik lidt honning over, de er dog søde nok i sig selv.
Brunch: YS-pudding med honning, jordbær og en god fedtfattig pølse

lørdag den 25. februar 2012

Pasta og kødsovs a la Jamie Oliver

Manden har lånt nogle Jamie Oliver kogebøger på biblioteket. Dette har resulteret i, at jeg nu også er begyndt at følge med hans madprogrammer.

I dag så jeg en opskrift på hurtig pasta med kødsovs. Har lavet lidt om på den. Den skulle jo helst falde i god jord herhjemme.

Ingredienser:
Bladselleri
Hvidløg
Fennikel (frisk)
Frisk/tørret chili
Hvidløg
Forårsløg
Gulerødder

God medister
Stødt fennikel frø
Hakkede tomater
Salt og peber

Tilbehør:
Pasta eller lign.

Alle grøntsager vaskes og blendes. Mosen bliver stegt let på en varm pande med olie.
Mosen steges i nogle minutter

Chili, gulerødder, hvidløg, bladselleri, fennikel og forårsløg
Kødet fra medisteren, fennikel (jeg brugte en morter til at støde frøene) og de hakkede tomater (brugte dåse tomater) blendes og blandes sammen med grøntsagsmosen på panden.

Medister 'indmaden', stødt fennikel frø og flåede tomater blendes sammen
Giv det cirka 15 minutter - til kødet er stegt.

Grøntsager og kød steges godt igennem
Smag til med salt og peber. Bland frisk kogt pasta i kødsovsen og pynt evt med lidt friskrevet ost.

Jeg lavede en STOR portion. Har frosset tre portioner ned til en anden dag.
Det skal ikke mere end cirka to dl til 150 g pasta. Det er næsten ligesom pasta carbonara. Kødet skal kun lige dække pastaen.

Færdig ret. Smagfuldt, nemt og succes ved børnene
Alle mand herhjemme spiste maden med største fornøjelse.
Kæmpe succes!

søndag den 12. februar 2012

Indisk kylling fra MAD nr 2 2012

Når jeg skal forkæle mig selv, køber jeg et madmagasin.
Forkælelsen faldt denne gang på MAD nr. 2 fra i år.

Aftensmaden var i dag fra dette magasin, dog med wraps, da vi ingen madbrød havde

Ingredienser:
Kylling:

Kylling filet eller inderfilet
1 tsk kommen
1 spsk paprika
Salt og peber
1 spsk olie

Kyllingen renses og skæres i mindre stykker.
Kommen ristes af på en varm pande. Jeg gav dem nogle dask i min morter.
Kommen, paprika, salt, peber og olie hældes i en frostpose sammen med kyllingestykkerne.
Luk posen og opbevar den på køl i minimum en halv time.
Kyllingen vil nu være godt marineret, og klar til stegning på en varm pande.

Stegt kylling
Coucous salat:
Ingredienser:
Couscous
Persille
Mango
Salt og peber
Olivenolie
Balsamico eddike

Hæld couscous i en skål. Hæld kogende vand over til det dækker. Læg låg på skålen - lad stå i 15-20 minutter.
Rør godt rundt med en gaffel, den bliver mere luftig på denne måde.

Salat
Mangoen skraldes og skæres i mindre tern. Bland det sammen med persille (havde noget på frost) og couscous.
Slut af med at hælde lidt olie og balsamico over, krydr med salt og peber.
Færdig. Server på naanbrød, wraps eller andre madbrød

Server på et madbrød, pitabrød, wrap eller hvad man nu har.

lørdag den 11. februar 2012

Grissini

Grissinier er godt i stedet for chips eller andre fede snacks.
Opskrifter er der mange af på nettet og diverse apps til smartphones.
Nedenstående er en opskrift, som jeg kom frem til, da jeg åbnede skabet og så, hvad det indbød af ingredienser.

Ingredienser:

25 g gær
3 dl vand
3 spsk olivenolie
halvt durum-hvedemel
halvt rug hvedemel
1 spsk rørsukker
1 spsk groft salt
1 ½ spsk oregano

AMO's nye Evolo serie er ganske god.
Vand, gær og rørsukker røres sammen. Rug-hvedemelet tilsættes sammen med salt, olivenolie og oregano.
Dejen æltes 'færdig' med durum-melet.

Dejen efterhæves
Lad dejen hæve i en halv til hel time.
Der trilles grissini stænger. De pensles og drysses med fx groft salt

Dejen trilles til tynde stænger. Disse pensles med olie og strøes med salt eller lign.
Efterhæv i cirka en halv time. Stængerne bages ved 200 grader i 15 til 20 minutter. Husk at vende stængerne efter 10 minutter. Hold øje med den, tag dem ud inden de bliver for mørke.

Grissinierne vendes efter 10 minutter i ovnen
Afkøl grissinierne og server med din ynglings dip
Færdige grissini's serveret med avokado dip

tirsdag den 7. februar 2012

Chokolade budding

Ikke alle lækre desserter behøver være 100% hjermelavet.
Kender I dr. Oetker's desserter? Med et lille sundhedstjek, er de ganske udemærket.

Ingredienser:
Et brev chokolade budding
En spsk rørsukker
En liter skummetmælk

Bland budding pulver med sukker og en dl af mælken.
Sæt resten af mælken i kog. Put blandingen i. Rør MEGET GRUNDIGT. Buddingen brænder let på. Lad den koge - mens der røres - i få minutter. Buddingen vil begynde at jævne. Tag den af, når den har en tykkelse/ konsistens af god flødeskum.

Hæld buddingen i en skål, lad den køle af, inden den stilles i køleskabet.
Serveres koldt.

Budding behøves ikke blive serveret med flødeskum. Skær lidt frugt, især appelsiner er gode til.
Vi portionsanretter altid herhjemme. Hellere lidt og delikat end meget og overmæt

søndag den 5. februar 2012

Müslibar a la PicoLene

Et alternativ til de ellers så lækre müslibar - som er spækket med sukker, chokolade og andre usunde sager - kunne være denne opskrift.
Jeg vil dog med det samme gøre opmærksom på, at de jo ikke er HELT sunde. Der er kondenseret mælk i. Men det er et godt alternativ til den købte vare - og så er den en del billigere.

Ingredienser:
1 dåse kondenseret mælk
250 g. ruggryn/havregryn eller lign.
75 g. kokostmel
100 g. rosiner
125 g. blandet frø (brugte solsikke og græskar)
125 g. hakkede mandler

Det hele blandes sammen og presses i en ildfast form. Müslibaren vages ved 130 grader i en time.
Når den er kølet lidt af, skæres den i mindre stykker. De opbevares i en kagedåse.

Husk at dette er i stedet for kage mv. Dog et lidt sundere alternativ til kaffen

Afkølede müslibar-stykker

Note:
  1. pas på med havre-/ ruggryn mængden. Min portion blev lige tør nok.
  2. næste gang vil jeg riste alle de tørre ingredienser. Jeg er overbevist om, at dette vil give müslibaren et godt tvist i smagen.

Vibes choko cookies

Forleden fyldte en god kollega rundt og gav dermed morgenbrød. Dejlig tradition. Hun havde bagt disse fantastisk amerikanske cookies.
Ekstrem nemme at lave og utrolig lækre.
Jeg havde dog sat min vægt til på engelsk - i stedet for de genkendelig gram...resultat: MEGET stor portion!
Har man ikke lyst til at proppe sig med usunde sukkerarter mv., er der kun en ting at gøre. Lad vær med at bag dem!

Ingredienser:
150 g. mørk chokolade
160 g mel
2 g. hjortetaksalt
80 g. smør
60 g. sukker (brugte rørsukker)
80 g. brun farin
1 stort æg

Chokoladen hakkes groft og æltes sammen med resten af ingredienserne.
I opskriften stod, at man skulle rulle dejen ud med kagerulle - dette kunne ikke lade sig gøre for mig, da jeg havde hakket chokoladen FOR groft til dette.
I stedet 'maste' jeg dejen flad, og stak nogle runde kager ud med et lille glas.

Kagerne er bedst, når de er sprøde yderst og bløde/seje inderst. Hold derfor øje med dem i ovnen
Bag kagerne på en bageplade med bagepapir i 10 minutter (opskriften sagde 6 - så hold øje med dem) ved 160 grader.

Lad dem køle af og opbevar dem i en kagedåse.

Salat med senneps dressing

Ikke alt behøver at være stort og kompliceret. Nogle gange er det nok, blot at tænke 'på tværs' eller ' ud-af-boksen'.
Denne opskrift kom til verden, da manden i huset bad om at få noget taffel-sennep...

Ingredienser:
Krølsalat
Tomater
Forårsløg
Græskar kerner
Dressing:
Taffel sennep
creme fine

Salaten skæres i mindre stykker og placeres på en tallerken. Tomaterne skære i små stykker og lægges ovenpå - ligeledes forårsløgene når de er snittet fint.
Slut af med græskar kernerne. Kernerne kan med fordel ristes på en pande. Det behøves dog ikke.
Dressingen blandes, smag til så den får den styrke, som man selv ønsker.Dryp ganske lidt dressing over salaten.
Salat med senneps dressing
Grunden til at jeg servere salaten på en tallerken er, at jeg syntes, det ser mere delikat ud. Dette er naturligvis en smagssag. Hvis man hellere vil servere i en skål, så gør man naturligvis dette.

Herhjemme portionsanretter jeg altid. Vi har haft tilbøjelighed til, at spise ALT for meget, når 'gryderne' stod på bordet. Ofte tog vi lige en ekstra portion, selvom vi egentligt ikke var sultne. Har man problemer med 'overspisning', kan dette være en nem måde at komme det til livs på.


lørdag den 4. februar 2012

Kyllingespyd a la Heimer

Kylling på alle måder er altid et stort hit hjemme hos os. Børnene kan lide det i stort set alle afskygninger.
Sidste forår besøgte vi min kusine Louise og hendes familie.
Her serverede de kyllingespyd for os. Det var bare guf.

Ingredienser:
Kylling filet
Soja
Sød chilisovs
Salt og peber
Madspyd - vi brugte de billige af bambus

Kylling filetterne skæres i mundrette bider og puttes i en skål/frysepose. Soja, chilisovs, salt og peber hældes over, og det hele stilles på køl i nogle timer.
Når kyllingen har stået i marinaden, sættes de små stykker på spyd. Vi plejer at sætte fire til fem stykker på hvert spyd. Læg spydene i et ildfast fad og bag disse i cirka 20 minutter ved 180 grader.

Man vil have tendens til at putte for mange stykker på hvert spyd, men hvis stykkerne sidder for tætte, kan det være svært at få kyllingen færdig på samme tid - uden at det bliver tørt. Derfor få stykker som vi gør, og så bare nogle flere spyd.

Velbekomme :-)

Paolos bønne salat

Jeg SUGER inspiration til mig ved alle lejligheder. Det kan være lige fra en tur i supermarkedet til en snak over morgenbrødet på arbejdet. Specielt sidstnævnte kan give nogle interessante resultater - især når kollegaen er af italiensk afstamning :-)

Ingredienser:
Bønner
Bladselleri
Hvidløg
løg/forårsløg
God olivenolie
Salt og peber
Chili
...og så tilføjede jeg selv appelsinstykker

Bønnerne tilberedes (udblødes og koges), bladselleri renses og skæres i små stykker. Hvidløg hakkes fint og blandes med salt/peber til en marinade - jeg tilsatte også lidt chili for at give det et 'spark'.
Løget og appelsinen skæres i små stykker og blandes sammen med bønnerne samt bladselleri. Det hele vendes i marinaden og stilles på køl.

Efter mine egne smagsløg skal denne salat være HELT kold. Pas på med olivenolien.
Et godt alternativ ville være at bruge nogle friske bønner, som så svitses let i marinaden. Eneste ulempe her ville være, at man mister de fantastiske proteiner.

Grøn bagt mos

Broccoli kan laves på mange måder. Denne gang blev det en bagt en af slagsen.

Ingredienser:
Et broccoli
4 æg
Lidt revet god ost
Salt og peber

Broccolien renses, skæres i mindre stykker og koges i cirka 15 minutter.
Æg, ost, salt og peber røres sammen.
Når broccolien er kogt færdig, blendes det med æggemassen. Jeg brugte en stavblender - den fungerede optimalt til dette formål.

Den blendede masse hældes i en ildfast form, og bages i cirka 20 minutter ved 180 grader. Hold øje med den.

Spis den til kylling, pasta, oksekød - ja til alt.