mandag den 27. februar 2012

Hurtig alternativ sund morgenmad

Jeg faldt nærmest over denne morgenmadsopskrift, som lige så godt kan bruges til mellemmåltid eller dessert.

Jeg lavede lidt om på den, så den passede til, hvad jeg havde i mine skabe.

Ingredienser:
2 æg
1 banan
4 spsk skummetmælkspulver
1 håndfuld havre/ruggryn
Vaniliepulver
Topping: frosne blåbær, appelsin og skyr

Alle ingredienser blandes til en god 'klatkage-dej'.
Steges som klatkager/blinis på en varm pande
Steges på en varm pande i blinis størrelse.

Jeg havde glemt at tø nogle blåbær op. Da jeg havde stegt protein pandekagerne, svitsede jeg blåbær på den varme pande sammen med lidt kanel. Det blev rigtig lækkert.

Server pandekagerne med lidt skyr og den frugt, som du nu kan lide.
Serveret med lynstegte blåbær med kanel

Jeg lavede en dobbelt portion, det gav 14 små pandekager. Alle blev spist med største fornøjelse.

Serveret med friskskåret appelsin
Naturligvis er det ikke hver morgen, at jeg vil stege sådan en gang morgenmad. Men hånden på hjertet - det var ikke besværligt. De blev stegt, mens jeg lavede madpakker.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..