lørdag den 24. juli 2010

Rynkeby: Cyklede - for vild - og sejrede

Fra Ringe til Paris på 6 dage....ved ikke med jer, men jeg kan ikke forestille mig, hvilken mareridt det er...og så på cykel!

Men ikke desto mindre var det, hvad 311 friske mennesker havde betalt for at gøre og dermed sætte endnu et fokus på BørneCancerForeningen.

Snebolden fra P3 var med, og han kunne over radioen berette alle om, hvor langt de var kommet, anekdoter og ikke mindst, hvor hårdt han rent faktisk syntes det var.

Sammen med andre hjemmeblivende familie og venner, valgte jeg at følge Tour de Paris over Facebook, hvor der løbende blev opdateret diverse spøjse oplevelser...men vil nu sige, at det ikke var alle der kom med...og dem skal I få nu ;o)

Jan Gintberg har været et fokus på turen, i hvert fald for pressen...Han fik endda æren for, at min bror valgte at få skrevet sit navn på stellet. En dag under træningen (alle har jo ens cykler) havde han klargjort sin cykel, hvorefter Gintberg gik rundt og bare ikke kunne finde sin...ja det var så lige den min bror havde brugt tid på at klargøre og indstille...ommer! På med navneskilt, så det ikke skulle ske igen.

Netop som de blev sendt afsted fra Ringe var kommentaren fra Gintberg: Ja det da i hvert fald ikke NU man skal smide sig i asfalten! Det ville da være SÅ pinligt foran al pressen!

Dagene gik og de cyklede og cyklede....og ja fór vild! Anden eller tredje dagen endte i en blindgyde, og de måtte om nogle stier der ikke var beregnet til at kører på racercykel på.
En gang faret vild...altid faret vild! Dette måtte Ringe holdet sande, da de dag efter dag måtte tage en lang omvej for at finde frem til det hotel, som de skulle overnatte på.
Den mest opsigtsvækkende var nok i Belgien. 25 km før hotellet anede de ikke, hvilken vej de skulle kører! Gode råd var dyre...de spottede en belgier der selv var ude og træne på cykel.
Han blev fluks overtalt/bestukket med en kold øl og gratis Rynkeby træningstøj, for at følge dem de 25 km hen til hotellet...ja hvis man ikke vil ud på en ekstra cykeltur, så skynd jer væk, hvis I ser en flok vildfaren cykelryttere alle i gult!

Nu var det ikke kun cykelrytterne der havde problemer med at finde vej.
Deres servicevogn der følger efter med reservedele, kunne de pludselig ikke finde, da en vis hr. Gintberg havde punkteret og skulle have assistance...den kom dog med tiden, og alle kom til hotellet til overnatning.

Min egen bror kom hele vejen igennem uden for mange knubs. Åben siddesår på bagdelen er vidst hvad han havde af "uheld"...men mon ikke de fleste havde noget lignende.

Nu de i hvert fald i Paris, og klar til at tage imod alle de professionelle i morgen, hvor han også fylder 40 år...Stort tillykke herfra Århus :)

Og nu lidt billede spam:





mandag den 19. juli 2010

Nostalgien fortsættelse

Vi brugt' nog' da' på Sy'fyn inden vi tog tilbage nordpå igen. (Skal siges mæ ægte fynsk dialekt ;o) )
Pudsigt som ens dialekt kan forandre sig med et knips...taler vidst kun fynsk når jeg enten er meget træt...men griner selv lidt af det når det til tider hender... skal nævnes for fynske læsere, at der ikke er noget ondt i fynsk dialekt, jeg nyder at hører den til fulde fem.
Der er faktisk et par dialekter, som jeg syntes meget godt om...kender I det...at man kan føle sig helt veltilpas og afslappet, når man hører en bestemt dialekt?
Fynsk: føler mig veltilpas, mindes min barndom.
Lollands: syntes det er SÅ hyggeligt. Mindes de mange stunder vi har haft med min yngste bror og hans familie.
Århusiansk...altså RIGTIG Århusiansk: Føler TOTAL ro! Kender ikke mange der snakker dette, men de stykker der gør, ja det har været absolut behagelige mennesker.
Til den sidste jeg vil nævne er jeg liiiidt på glatis...Mener den stammer fra Nord/midt Sjælland et sted...har i hvert fald nogle bekendte der bor omkring Holdbæk...og ja der er altså et eller andet over den dialekt...noget der gør mig nysgerrig...

Hmmm...nu var det jo ferien jeg kom fra...så tilbage på sporet igen...
Vi tog til Troense for at spille minigolf med den ældste sønnike...er vidst en tradition efterhånden. Vi har også prøvet det i Smørmosen på Thurø nogle gange, men da det var ekstremt lækkert vejr, mente vi at der ville være fyldt der.
Som jeg skrev i tidligere indlæg, mindes jeg min barndom på denne tur...ligeledes gik turen over Svendborg Sund heller ikke ram forbi dette fænomen.
At kører ind i Troense er ligesom at kører igennem en tids portal...hvis man ikke har været der, kan det anbefales på det kraftigste. Vejen snor sig et stykke over havet, gennem snørklende vej mellem alle de oprindelige gamle huse.
Første sving i starten af Troense byder på minde om mine spæde år som kajakroer...brugte ikke længe på det, men det var fantastisk..se lige en "kravlegård" vi havde i Troense:



Det var fantastiske tider, hvor vi roede til Vindeby og slikkede sol på stranden.

Turen gik videre forbi Troense Hotel, hvor jeg havde min første start i restaurations branchen.

Kørte ned ad alléen til Valdemars Slot...dét er en smuk tur :o)

Vi tilbragte megen tid på golfen...det var jo varmt, så der skulle spises nogle is, og drikkes nogle iskolde drikke.
Men hyggeligt var det, hvem der vandt, vides ikke. Men det er også helt underordnet.
Her lidt stemningsbilleder:




Enhver pige har en drøm...det havde jeg også som lille.
Jeg var en drengepige, der ikke havde mange barbiedukker, skovens dyr, eller hvad det nu alt sammen hed den gang.
Til gengæld havde jeg en KÆMPE drøm om, hvor jeg skulle giftes.
Liiiige her:

Tepavillonen på Valdemars Slot...ikke andre steder! Det er et fantastisk sted. Man kan se vand i tre retninger, med selve slottet i ryggen...wooouww det er hvad jeg altid har fundet romantisk!
...om jeg er gift der? Nope...er ikke gift, så skal bare lige have overtalt manden i huset om, at hvis han nu på et tidspunkt tager sig sammen, ja så har jeg lige en adresse, hvor brylluppet skal stå ;o)

Vi sluttede denne dejlige dag med et smut på stranden:

søndag den 18. juli 2010

Nostalgisk ferie..

Så er børnene og jeg hjemvendt fra det sydfynske. Hvilken tur! Årh bliver helt salig af at komme til Sydfyn her på mine "gamle" år. Ikke at 31 er gammelt, men kan mærke, at efter jeg har fået børn, betyder datidens minder mere og mere for mig. Men sådan er det vel for de fleste.

Der er ikke noget mere smukt og afslappende, end at kører gennem Hvidkilde svingene i skyfrit vejr...det da lige til at blive forelsket af.
Jeg får kuldegysninger, hver gang jeg når til dette sted. Syntes det er et af de smukkeste steder i Danmark.
At kører gennem svingene med spejlblankt vand på den ene side, der er omsluttet af træer på den modsatte bred, og det kridhvide gods med det skinnende kulsorte tegn på den anden side...Dét er da total nydelse.
Til dem der ikke lige kender Hvidkilde Gods, er der lige et par billeder:



Turen går videre igennem Ollerup, hvor jeg havde mine første 19 år af mit liv. Forbi Gymnastikhøjskolen, hvor både mine brødre og jeg tilbragte ALT for megen tid. Men sikke en barndom! At vokse op som "højskole-barn" har nu altid været lidt særpræget, men aldrig kedeligt.

Vi ender den sydgående tur i nabobyen V. Skerninge, hvor mine køre forældre har valgt at tilbringe deres alderdom.
Også her er der minder på spil. Min mand er opvokset i denne by, og ja jeg har brugt riiigtig meget tid på at cykle ud til ham, da vi var unge og nyforelskede ;o)

Vil lige vise V.Skerninge Kro, som jo er smuk som bare....her et billede fra juletid:



Alt i alt er dette den bedste måde at tilbringe en god miniferie i det sydfynske. Smukt landskab, dejlige minder fra ens barndom og besøge sin familie. Bedre kan det bare ikke blive.

Den ene aften tilbragte jeg med min mor under halvtaget med en flaske kølig hvidvin...snakkede om barndomsminder. Dem er der mange af.
Da jeg er en efternøler, har jeg tilbragt mange ferier med mine forældre alene.
Syntes det er underligt, som man alle husker forskellige ting af de samme oplevelser.

Min mor kunne fortælle massevis af minder og oplevelser, som jeg overhovedet ikke kunne erindre. Til gengæld syntes hun det var morsomt, hvilke oplevelser der havde gjort størst indtryk på mig, og som jeg kunne huske bedst.

Vi havde en campingferie til Klarelven i Sverige på det tidspunkt. Jeg husker det, som var det i går. Camping pladsen var fantastisk. Den var fuldtud luksus, masser af børn at lege med (vi har tilbragt MANGE ferier på ødegårde, hvor der ikke har været børn i miles omkreds), utroligt smukt at opleve lystfiskere der fiskede efter laks i Klarelven iført vaders.
Min mors erindring om denne tur var, at det ikke var en særlig stor campingplads, hvor vi i øvrigt kun var et par overnatninger.

Min mor kunne til sin store forundring konstatere, at jeg absolut INTET husker om, at når vi var af sted lige efter OL og VM med min far, ja så sov han altså 5 dage, kun afbrudt af mad og drikke...hvor han så vågner på 6 dagen og hver gang spurgte, hvad vi skulle foretage os den sidste dag, inden turen gik til Danmark igen! Har virkelig ingen minder om dette...og ja det stod jo på en del år, så jeg har vidst bare hygget mig med min mor i stedet :o)

En ting kunne vi hurtigt blive enige om. Vores tur til Stockholm under VM i Marathon, ja det var en af de bedste ture vi begge har haft.
Vi boede på en kasserne midt ude i den svenske skærgård. Blandt alle soldatter og alle roerene. Vi spiste og sov sammen med dem.
Og som ung teenager...ja så kan man vel tænke sig til, at det var NOGET af en oplevelse ;o)

Alt i alt har vi haft en fantastisk god ferie...ser frem til den sidste uge sammen med drengene, hvor den står på hygge og 100% på deres vilkår.

onsdag den 14. juli 2010

Team Rynkeby

Jeg gør det, min kæreste gør det...ja sågar begge mine sønner gør det...vi cykler.
Dog ikke hele vejen til Paris, som er tilfældet med min ældste bror.

Han er på det famøse VIP hold, som Team Rynkeby sætter hvert år.
Hvis uheldet skulle være ude, og han ikke når heeelt til Paris, vil jeg med det samme sige: Jeg er hamrende stolt af ham!...også selvom han ikke når hele vejen.
Nu lyder det nok som om,at jeg ikke tror han når hele vejen. Det gør jeg nu. Jeg tror ikke jeg kender en, der har en stærkere vilje end ham. Hans tro kan virkelig flytte bjerge!

Teamet bliver sendt afsted lørdag fra Ringe på lørdag. Lillesøster her og hans to nevøer kommer til at stå på første række og huje efter ham :)

Jeg syntes det er fantastisk, at der er kommet så meget mediebevågenhed over Børnecancerfonden, som hele Team Rynkeby jo er bygget op om og for.
De cykler for at samle penge ind til dem!

Jeg har selv haft en nær ven som barn, som mistede sit liv til kræften, det sætter dybe spor!
Min ældste søn har en veninde i klassen, som fik konstateret leukemi allerede i børnehaven. Hun er nu godt igennem forløbet, og er kommet ud på den anden side. Men som mor har man jo altid sine bange anelser. Min føromtalte ven, kom også ud på den anden side, men fik et slemt tilbagefald...så nej kræft er og bliver en træls ting, som man bare ikke kan blive klog på. Heldigvis er der fokus på det, især for de børn der er ramt af det.

Ikke at der ikke er andre frygtelige sygdomme som kan ramme børn, for det er der! Og nej jeg mener ikke der er fokus nok på disse sygdomme. Kræft er en frygtelig sygdom, men man kan nu godt sprede synet nogle gange!

Så kærer læsere:
Når jeg er hjemvendt fra Ringe med kameraet fyldt af spændte amatør ryttere, ja så kommer der fluks en melding herinde...

Skandinavisk Dyrepark

Jeg er kæmpe tilhænger af Skandinavisk Dyrepark. Selve konceptet med, at der er rigelig plads til dyrene, finder jeg meget humant.
Jeg er på ingen måde nogen som helst ekspert på dette område...altså allerhelst er jeg jo overbevist om, at de jo selvfølgelig har det bedst i naturen...men det liiiidt dyrt at tage børnene med til Grønland for at se en isbjørn.

Og de ser ud til at trives. Vi ankom tidligt mandag, til en højblå himmel og dejlig varme. Underligt nok, var der ikke mange besøgende, men ingen brok herfra...jo færre besøgene, des bedre besøg for os ;o)


Børnene syntes det var fantastisk, at løbe rundt og håndfodre dyrene...altså ikke isbjørnene, NOGET plig har vi nu altså for de små poder (altså vores børn).. vi så helst, at de begge kom med hjem i god behold, og ikke hal gnavet igennem.

Vi fik den helt store fortælling om, hvorfor det lige var, at den ene han var ekstremt tynd. Tynd og tynd er så meget sagt, men af en isbjørn at være, var den ny tynd.
Det viste sig at når en hun er i løbetid (mangler lige lidt kundskab om det hedder det samme for en isbjørn), ja så bliver hannerne fuldkommen rundt på gulvet. Dette havde resulteret i, at hannen havde tabt over 100 kg på meget kort tid...
wouw..tænk hvis man lige kunne tabe så mange procent af sin kropsvægt, og stadigt være i fuld vigør, det ville da være en god "bikinikur"...




Mammutter hører fortidens vidunderlige og spøjse dyr til. Ikke desto mindre, havde de også erhvervet sig sådan en i parken. Ja sikke et scoop...altså hvis den havde været levenede.
For det første havde jeg troet, at de var noget større, men ja det kan jo være mig, der ikke har hørt godt nok efter i mine ungdommelige timer på Ollerup Friskole (pragtfuld skole i øvrigt...den må der skrives et indlæg om på et tidspunkt)
Men stor var den ikke. Billedet af den er rent faktisk en del mere fascinerende, end skellettet var i virkeligheden, så kan man jo tage det til efterretning.

Nå men om alting er, så er parken absolut et besøg værd.
Lige et par stemningsbilleder her til sidst:
En dejlig bamsebjørn der daser og bruger naturens bløde puder til hvile


tirsdag den 13. juli 2010

Lige ved og næsten

Så er jeg snart i luften med Zerup design.
Eller rettere...det har jeg været for de nærmeste venner og bekendte i noget tid. Nogen skal man jo "øve" sig på.
Men for alle andre, er jeg nu næsten lige ved at være der.

Jeg mangler at få taget billeder af mine kreationer, og uploade dem :)
Spændt på kritik? Ja for synde da...er du da SÅ vimmer.
Om jeg tager mig af det? Tjaaooo...det som man tager det.
Konstruktiv kritik er vel altid på sin plads. Om jeg tager den til mig eller ej, ja det må tiden jo så vise. Men jeg tror det ;o)

Så kære læsere...når manden i huset tager til det nordlige Skandinavien i næste uge, ja så er der tid og ro til at blive ordentlig færdig...jeg skal naturligvis nok skrive, når jeg når så langt.

Glade tanker fra Signe-pigen

lørdag den 3. juli 2010

Strejke

Strejke er et negativt ladet ord...i hvert fald i mine øre.
Men det kommer vel an på, om man sidder på den ene eller anden side af bordet?
Da jeg selv var chef, frygtede man lidt de store boykot der var i de tider...kan huske en episode i Svendborg, hvor der stod blokade foran restauranten..ikke sjovt at skulle forbi som chef, med de skældsord og skubben der hørte sig til.
Min samlever har været udsat for direkte verbale øretæver af fagforbund.
De skulle på et tidspunkt lægge tag i midtbyen, hvilket tagtækkerne mente var deres monopol! (Det havde det også været, hvis det havde været en anden form for tegl, der skulle lægges). Hans kollega og han skyndte sig op af stillaset så hurtigt de nu engang kunne, for derefter at håbe, at fagfolkene ikke skyndt sig efter dem...der kunne de så sidde og vente på at deres egen chef og fagforbund kom og "skræmte" dem bort...lige til en tegneserie.

Nu kom jeg jo egentligt RET langt væk fra, hvorfor jeg lige tog "strejke" op og vende...
Det er varmt...MEGET varmt...og jeg har tænkt mig at gå i strejke!
Vi har fået den nye lejligheds nøgler forleden dag, fik (næsten) ferie i går og har pakket i kasser de seneste 5 timer. Nu mener min krops temperatur at det kan være nok! Så jeg har smidt mig i skyggen med børnene, fundet en vandmelon vi udhuler og optager først arbejdet igen i aften, når det er blevet lidt mere køligt!

Så til dem der læser med...hold jer kølige her i varmen og drik RIGELIGT!

Så vi igang

Hey du...
ja du der, som sidder og sveder over tastaturet...
Velkommen til :)

Du vil på disse sider finde, hvad jeg i min hverdan finder udfordrende, inspirerende...ja sågar møgirriterende...
Så følg med, og giv gerne feed back.

Signe