lørdag den 3. juli 2010

Strejke

Strejke er et negativt ladet ord...i hvert fald i mine øre.
Men det kommer vel an på, om man sidder på den ene eller anden side af bordet?
Da jeg selv var chef, frygtede man lidt de store boykot der var i de tider...kan huske en episode i Svendborg, hvor der stod blokade foran restauranten..ikke sjovt at skulle forbi som chef, med de skældsord og skubben der hørte sig til.
Min samlever har været udsat for direkte verbale øretæver af fagforbund.
De skulle på et tidspunkt lægge tag i midtbyen, hvilket tagtækkerne mente var deres monopol! (Det havde det også været, hvis det havde været en anden form for tegl, der skulle lægges). Hans kollega og han skyndte sig op af stillaset så hurtigt de nu engang kunne, for derefter at håbe, at fagfolkene ikke skyndt sig efter dem...der kunne de så sidde og vente på at deres egen chef og fagforbund kom og "skræmte" dem bort...lige til en tegneserie.

Nu kom jeg jo egentligt RET langt væk fra, hvorfor jeg lige tog "strejke" op og vende...
Det er varmt...MEGET varmt...og jeg har tænkt mig at gå i strejke!
Vi har fået den nye lejligheds nøgler forleden dag, fik (næsten) ferie i går og har pakket i kasser de seneste 5 timer. Nu mener min krops temperatur at det kan være nok! Så jeg har smidt mig i skyggen med børnene, fundet en vandmelon vi udhuler og optager først arbejdet igen i aften, når det er blevet lidt mere køligt!

Så til dem der læser med...hold jer kølige her i varmen og drik RIGELIGT!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..