Men ikke desto mindre var det, hvad 311 friske mennesker havde betalt for at gøre og dermed sætte endnu et fokus på BørneCancerForeningen.
Snebolden fra P3 var med, og han kunne over radioen berette alle om, hvor langt de var kommet, anekdoter og ikke mindst, hvor hårdt han rent faktisk syntes det var.
Sammen med andre hjemmeblivende familie og venner, valgte jeg at følge Tour de Paris over Facebook, hvor der løbende blev opdateret diverse spøjse oplevelser...men vil nu sige, at det ikke var alle der kom med...og dem skal I få nu ;o)
Jan Gintberg har været et fokus på turen, i hvert fald for pressen...Han fik endda æren for, at min bror valgte at få skrevet sit navn på stellet. En dag under træningen (alle har jo ens cykler) havde han klargjort sin cykel, hvorefter Gintberg gik rundt og bare ikke kunne finde sin...ja det var så lige den min bror havde brugt tid på at klargøre og indstille...ommer! På med navneskilt, så det ikke skulle ske igen.
Netop som de blev sendt afsted fra Ringe var kommentaren fra Gintberg: Ja det da i hvert fald ikke NU man skal smide sig i asfalten! Det ville da være SÅ pinligt foran al pressen!
Dagene gik og de cyklede og cyklede....og ja fór vild! Anden eller tredje dagen endte i en blindgyde, og de måtte om nogle stier der ikke var beregnet til at kører på racercykel på.
En gang faret vild...altid faret vild! Dette måtte Ringe holdet sande, da de dag efter dag måtte tage en lang omvej for at finde frem til det hotel, som de skulle overnatte på.
Den mest opsigtsvækkende var nok i Belgien. 25 km før hotellet anede de ikke, hvilken vej de skulle kører! Gode råd var dyre...de spottede en belgier der selv var ude og træne på cykel.
Han blev fluks overtalt/bestukket med en kold øl og gratis Rynkeby træningstøj, for at følge dem de 25 km hen til hotellet...ja hvis man ikke vil ud på en ekstra cykeltur, så skynd jer væk, hvis I ser en flok vildfaren cykelryttere alle i gult!
Nu var det ikke kun cykelrytterne der havde problemer med at finde vej.
Deres servicevogn der følger efter med reservedele, kunne de pludselig ikke finde, da en vis hr. Gintberg havde punkteret og skulle have assistance...den kom dog med tiden, og alle kom til hotellet til overnatning.
Min egen bror kom hele vejen igennem uden for mange knubs. Åben siddesår på bagdelen er vidst hvad han havde af "uheld"...men mon ikke de fleste havde noget lignende.
Nu de i hvert fald i Paris, og klar til at tage imod alle de professionelle i morgen, hvor han også fylder 40 år...Stort tillykke herfra Århus :)
Og nu lidt billede spam:
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..