søndag den 13. november 2011

Æblekage så englene synger

Vi er med i en madklub. Jeg er overbevist om, at det er den bedste beslutning vi har gjort længe!
Vi mødes efter arbejde hver anden fredag. To par med hver vores to børn. Skiftevis hos hinanden.
Fra start er det aftalt, at der skal serveres almindelig hverdags mad. Altså ikke suppe-steg- is konceptet.

Dessert får vi dog altid, ligeinden børnene bliver planket foran Disney Sjoven.
Det er denne dessert, som vi har fået nogle gange ved det andet par, som jeg med ÆRESFRYGT har begivet mig ud i. Jeg har ALDRIG i mit liv smagt så lækker en æblekage som Marias!
Nå, tænker det læsende publikum nok. Kom med en vildt indviklet og revolutionerende opskrift!
Men det er den mest simple, man kan tænke sig

Ingredienser:
God sort æbler
Lidt vand til at koge æblerne i
Vaniliestang
Evt rørsukker til at søde grøden med - der kan også bruges et par dråber SØD
Økologisk æblerasp
Vigtigst: fløde!

Vil her lige skyde en bemærkning ind: jeg har stadig svimlende drømme om dengang, hvor Maria selv lavede sin rasp. Den opskrift må vente til jeg får den lokket ud af hende.

Yderligere bemærkning: dette er hverken en sund, slankende, fedt eller sukkerfattig opskrift. Men den er GOD!

Ja der er faktisk ingen hemmelighed i fremgangsmåden. Æblerne skæres i tern, sættes i kog med vand og vanilie. Grøden skal have til den er færdig. Til dem der ønsker det, kan man give grøden en tur med blenderen, men det behøves ikke.
Når den er let afkølet, lægges den i lag med raspen.
Kagen sættes på køl, der laves et godt dække med flødeskum lige inden kagen serveres!

Opskrifter som virker er der bestemt ingen grund til at lave om på. Alligevel prøver man til tider. Køber færdig æblemos. Billig æblerasp osv. Lad nu vær med denne fejl, som vi har gjort i årevis!
Lav den ægte vare, det smager 100 gange bedre.

Tak for smagsoplevelsen Maria :-)


Update:
Jeg har et par dage efter lavet æblekageraspen selv. Dette gjorde, at kagen blev betydelig bedre.

Ingredienser:
Økologisk rasp
Rørsukker
Hakkede mandler

Det hele brunes på panden. Hold godt øje med det. Rør ofte i det. Lige pludselig skifter det til gyldent brunt. Så er det færdigt.
Lad det køle godt af på et stykke bagepapir eller lign.

Mandlerne gør at der er lidt "bid" i. Det er helt fantastisk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..