tirsdag den 2. august 2011

Brød i Römertopf

Ligesom mange andre, har jeg siddet foran fjernsynet så snart Camilla Plum, Brødrene Prise og "Anne Mad" er gået over skærmen.
Jeg har hungret efter at kunne fremstille mad som bare lignede en smule deres....
det kan jeg nu, kan jeg MEGET stolt fortælle...
Hemmeligheden er: .....Römertopf....Jep! Jeg har anskaffet mig en! Den var dyr, men den er allerede et "kæreste eje" - næsten på lige fod med min mælkeskummer, som jeg nok skal fortælle meget mere om i et senere indlæg.

Der er bagt brød hertil morgen i Römertopf'en, resultatet er intet mindre end FANTASTIK!

Jeg blandede håndlunt vand (ca. 5 dl) med 1½ spsk. maltsirup og en "ært" øko-gær:


..så kommer det trælse, ved det godt, for jeg bruger ikke mål, når jeg bager brød....
Blandede speltmel, fuldkornshvedemel og almindelig hvedemel i sammen med en lille håndfuld god salt. Det skal ikke æltes, blot røres rundt så der ikke er klumper i. Dejen skal have samme konsistens som risengrød!


Det sættes til hævning natten over, eller 12 timer.

Hæld rigeligt med mel på bordet, dernæst dejen på. "fold" dejen med en spatel eller lign. indover midten fra fire "hjørner"...dejen er nærmest flydende, så det er ikke et kønt syn...men hold modet højt, det bliver godt i sidste ende.
Dejen skal nu stå og hæve ovenpå melet på bordet i et par timer.
Imens sættes Römertopf'en i blød. Havde den selv i vand i 30 minutter, hvorefter den blev sat i en kold ovn. Ovnen skal sættes til 250 grader med den tomme og våde Römertopf i.



Når dejen er hævet og Römertopf'en er rigtig varm (tager i hvert fald en halv time), tages denne ud, og brødet hældes op i formen (jeg brugte klør fem), dejen fyldte knapt halvdelen).
Lågen sættes på, og den bages i ovnen i 30 minutter.


Låget tages af, der skrues ned på 230 grader, og brødet får endnu 15 minutter, plus/minus alt efter, hvor mørkt man ønsker brødet.


Brødet er FÆRDIGT og sættes til afkøling...jeg siger bare: "Nøj det smager godt!", det kan SAGTENS hamle op med bagerens brød!


Til dem, der ligesom jeg, ikke har turde springe ud i sådan noget før...gør det! Det er let og lækkert!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Spørg endelig løs...eller skriv hvad hjertet begærer..